Sedan 2009 har avdelningen för Historia och Klassiska studier vid Aarhus universitet förmedlat Danmarks historia på hemsidan danmarkshistorien.dk. Anne Sørensen, redaktör för danmarkshistorien, berättar mer om det ambitiösa projektet.
Danmarkshistorien.dk er et site, der hele tiden suppleres med nyt materiale, og det indeholder pt. en danmarkshistorie i ni kapitler, cirka 1200 artikler og ca. 1200 kilder. Som noget af det nyeste har vi lanceret et onlinekursus om dansk historie fra vikingetiden til i dag, der også netop er kommet i en engelsk udgave. Herudover har vi audiovisuelt materiale i form af fx film, billeder, spil, interaktive kort og quizzer.
Vi er et ret lille foretagende i en stor institution – vi er to ansatte historikere, to studentermedhjælpere og et lidt vekslende antal studenterpraktikanter og projektansatte. Vi er derfor afhængige af kolleger og samarbejdspartnere for at få indhold, så en stor del af vores materiale er knyttet op på nye forskningsprojekter og samarbejde med museer, arkiver m.m., der ser en fordel i at få formidlet deres viden til offentligheden.
Vi når nemlig langt ud med 6-7 millioner besøg om året. Og vi ved, at vi er en skattet ressource i uddannelsessystemet fra folkeskoler til videregående uddannelser. Og så er vi ikke mindst en lettilgængelig ressource for alle, der hurtigt skal have viden. Det så vi senest under det nylige danske tronskifte den 14. januar 2024, hvor vores besøgstal på den dag blev 3-4-doblet. Vi kan se, at folk samtidig med den lange tv-transmission med deres mobiltelefoner har surfet rundt på vores materiale om konger og dronninger, regentskifter og andre royale emner.
Vi startede som et frivilligt og forberedende græsrodsprojekt i årene efter 2000, hvor internettet for alvor vandt frem. Vores værdier har fra begyndelsen af været at stille forskningen til rådighed i en formidlet udgave, der har fokus på en stringent og kortfattet form og et tilgængeligt sprog uden for mange fagbegreber og fremmedord. Vores koncept er også at stille yderligere information til rådighed, så i tilknytning til alt materiale laver vi links til andet indhold på hjemmesiden, der har relevans og kan uddybe og perspektivere et emne. Vi giver også forslag til validerede eksterne links af høj kvalitet og forslag til videre læsning i artikler og bøger. Alt materiale bliver redigeret og kontrolleret af historikere. Vi er altså et nøje kurateret projekt med en meget høj grad af kvalitetssikring.
På mange måder er danmarkshistorien.dk en succeshistorie. Men der er også problemer. Danske universiteter har i deres opdrag en forpligtelse til videndeling og formidling på linje med forskning og undervisning – men intet særskilt budget eller regnskabsmetode til denne del. De øvrige opgaver er der fastlagte økonomiske normer for i basismidlerne, fx antal beståede studerende og forskningsoutput, og der er mulighed for at søge eksterne midler til forskning. Men det er svært at få fondsstøtte til drift af et projekt som danmarkshistorien.dk. Samtidig har der gennem de seneste år været store nedskæringer på humaniora i Danmark, og det gør det sværere at finde penge i budgetterne til projekter, der ikke er direkte indtægtsgivende. Incitamentet hos forskerne – vores råstof – er også dalende, desværre.
I dansk historieforskning har der været en stærk tradition for formidling til den danske offentlighed gennem monografier, foredrag og artikler og debat i aviser og magasiner, oftest på dansk. Men kvalifikationskravene for at få fast stilling og/eller avancere på universitetet og efterhånden også på arkiver og museer er i de seneste cirka 20 år dog i stigende grad blevet fokuseret på udgivelse af forskningsartikler i peer-reviewede tidsskrifter. Og det foregår i stigende grad på engelsk og på udenlandske forlag. Der er derfor udfordringer med incitamentsstrukturen i forhold til at få forskere til at formidle deres viden til offentligheden. Hos os er de mest aktive forfattere derfor historikere i slutningen af karrieren og de helt unge, der gerne vil have et output og dermed en synlighed af deres projekter, før deres ph.d-projekt eller postdoc-projekt er færdigt.
Der er enighed hos alle – universitet, medarbejdere, offentlighed osv. – om, at vi med danmarkshistorien.dk har et virkelig godt og nødvendigt projekt, der giver kvalitetssikret historisk viden i en tid, hvor hurtige google-søgninger og uvaliderede påstande ofte danner baggrund for dubiøse fremstillinger af historien. Så opbakningen er stor.
Der er heller ingen tvivl om, at der er afledte effekter af en formidlingsindsats, fx i form af studerende, der specifikt ønsker at studere et sted med outreach-aktiviteter. Det er også et plus for ansøgninger om eksterne midler, at forskningsprojekterne kan præsentere en eksplicit formidlingsplan på danmarkshistorien.dk med materiale, kilder og film, der kan formidle forskningen og få de gode historier ud til offentligheden. Men disse ting kan ikke måles og sættes på en bundlinje. Så hvordan sikrer man, at universiteters viden kommer offentligheden til gavn? Kan vi på danmarkshistorien.dk fortsætte med at stille viden ”gratis” til rådighed?
Et ønskescenarie ville være, at der i dansk universitetslovgivning kom en model, så impact fik en beregningsfaktor på samme måde som forskning og uddannelse. Det ville give universiteterne pligt til og mulighed for at prioritere indsatsen og dermed facilitere projekter som vores uden tilbagevendende økonomiske udfordringer, som det har været tilfældet de sidste 15 år. Og det ville også give forskerne mulighed for at prioritere at formidle og få anerkendelse for det – hvilket virkelig mange danske historikere ville sætte pris på. Vi er nemlig meget glade for at møde offentligheden og dele og diskutere det, vi finder frem til i vores forskning.
Anne Sørensen, historiker vid Aarhus universitet och redaktör för danmarkshistorien.dk.
---
De åsikter och ståndpunkter som uttrycks i blogginlägget är författarnas egna och inlägget ska inte uppfattas som ett ställningstagande från Svenska Historiska Föreningen.